Tandrem- / Kædeskift
Udskiftning af tandrem og eller kæde
Vi udskifter tandrem på alle person og varebiler, uanset alder og bilmærke. Vi udskifter tillige i samme forbindelse vandpumpe og drivremme hvis disse står for udskiftning. Tillige udskifter vi kæde på alle person og varebiler uanset alder og bilmærke.
Vidste du, at tandremmen er drivkraften i din bil, og at den sammen med den korrekte olie og kølervæskestand udgør livsnerven. Der er for hvert bilmærke og dets fabrikant udstedt et udskiftningsinterval som tager udgangspunkt i to faktorer.
Nemlig udskiftning efter årsinterval eller antal kørte kilometer, hvad der måtte komme først.
Eksempel:
En bil kan således til eksempel have et udskiftningsinterval, der hedder: 5 år eller km. 120.000. Her er det så hvad der kommer først, der giver udslag i udskiftningen. Er bilen eksempelvis 3 år og 11 måneder, og nærmer sig de km. 120.00 kørte kilometer, er det dermed de km. 120.000 der vil være rettesnoren for udskiftning af tandremmen.
En tandrem er tillige påvirket af årets 4 årstider. En rem kan blive hård eller mør, også før angivet anbefalet udskiftning. Nogle bilfabrikanter har udviklet et system / en motor, hvor tandremmen ligger i oliebad. Her er det vigtigt, løbende at tjekke ved det obligatoriske serviceeftersyn, at tandremmen ikke bliver, eller er blevet opløst i olien, hvilket i værste tilfælde kan stoppe oliesigen, ødelægge oliepumpen til motoren og dermed forårsage motorhavari. Det er derfor af afgørende betydning for bilen og motorens funktion, og ikke mindst økonomien, at sikre rettidig udskiftning af bilens tandrem.
Er din bil udstyret med kæde, er det tillige vigtigt at være meget opmærksom. Til trods for at de fleste biler kører uden udskiftningsinterval, når det gælder kæde, så er det for visse bilfabrikanter et alternativ til tandrem. En kæde kan over tid blive for lang!?. Dettte vil som oftest medfører en raslelyd under opstart når motoren er kold. Raslelyden er oftest mest udtalt de første tre til 10 sekunder. Det er denne raslelyd der er varslingen, af at der er noget galt, og at kæden måske bør udskiftes, for at undgå større motorskade og eller motorhavari.
Er du i tvivl om din bil står for udskiftning af tandrem eller kæde, er du meget velkommen til at kontakte værkstedet allerede i dag. Ring trygt til værkfører Martin Jørgensen på tlf. 5578 3403.
Husk… at du ved ethvert værkstedsbesøg får stillet en gratis lånebil til rådighed med fri kilometer.
Tilbudt services hos Fair biler A/S
Har du brug for hjælp?
Skriv til os herunder